Guide til valg af teambuilding

Når du skal vælge teambuildingleverandør, er der flere ting at tage højde for, hvis det skal blive en succesfuld oplevelse. Vi har samlet seks parametre som med fordel kan indgå i dine overvejelser og hjælpe dig til at vælge den leverandør, som er rigtig for netop din virksomhed.

1. Målrettet teambuilding

Formålet med teambuilding kan være mange. Måske ønsker I at styrke samarbejdet og kommunikationen mellem medarbejderne, eller I står over for en organisatorisk eller strategisk forandring, som fordrer refleksion og fordybelse. Det kan også være, I har brug for et afbræk i mødedagen, eller formålet er en ren "ryste sammen-tur", hvor de sociale relationer er i fokus. Uanset hvad, er det afgørende, at teambuildingaktiviteterne tilpasses jeres behov, mål og ønsker til udbytte.   

2. Professionelle instruktører

For at dagen bliver en succes, er det afgørende, at instruktørerne er uddannede og professionelle. Instruktørerne skal kunne guide jer gennem aktiviteterne med kyndig hånd og hermed sikre, at der er overensstemmelse mellem formål og udbytte.

3. Kontinuitet

Et sammenhængende forløb er forudsætningen for en positiv helhedsoplevelse. Leverandøren skal derfor kunne dække alle trin fra indledende behovsafdækning over planlægning og koordinering til gennemførelse på dagen og opfølgning på arrangementet.

4. Sikkerhed

Sikkerhed er alfa omega. Både fysisk sikkerhed i forbindelse med aktiviteter og mental tryghed. Nogen mennesker synes teambuilding er fantastisk, mens det for andre kan være grænseoverskridende. For at det bliver en god oplevelse for alle medarbejdere, er det vigtigt, at instruktørerne har øje for forskellighederne og formår at få alle til at føle sig informerede og trygge i aktiviteterne.

5. Lokalkendskab

Det er en fordel at vælge en leverandør med lokalkendskab, da det giver mulighed for at tilpasse teambuilding til omgivelserne (inde såvel som ude) samt navigere i forbindelse med pludselige ændringer i vejrmæssige forhold eller i forbindelse med ændringer af logistisk karakter.

6. Teambuilding for ALLE

Endelig skal alle medarbejdere kunne deltage i teambuildingaktiviteterne. Det er vigtigt, at alle uanset personlighed og fysik får en succesoplevelse. Kun sådan giver teambuilding mening og bidrager med værdi og udvikling for den enkelte, teamet og virksomheden.

Uforpligtende rådgivning

Hos CoastZone har vi erfaring med alle seks parametre. Står du over for planlægningen af jeres kickoff, et møde, teamevent eller andet, er du mere end velkommen til at kontakte os for uforpligtende inspiration og rådgivning.

Læs også

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon