Syv mennesker i en skov løser en samarbejdsøvelse i forbindelse med teambuildingaktiviteten CoastZone Challenge

Brian Eg

Account Manager

Sæt trumf på samarbejdet

Hele landet
8 - 200 personer
Udendørs
2 timer
Året rundt
kr. 9.500,-
for 12 personer
pr. ekstra person kr. 375,-

Priser eksklusiv moms

Teamdynamik og fællesskab

Kom med ud under åben himmel. Her skruer vi op for teamdynamikken og udfordrer jer i en række praktiske opgaver. Energien, motivationen og humøret er højt, når I dyster side om side i små teams. Gennem samarbejde og nye oplevelser fremhæves det stærke i jeres forskelligheder, og I lærer hinanden bedre at kende. Sammen skaber I en fælles referenceramme, som er vigtig i hverdagen.

Nye omgivelser, oplevelser og sider af hinanden

Det er ofte nødvendigt at udskifte de vante omgivelser og sædvanlige opgaver, når vi vil rykke os personligt såvel som i teamet. Sammen vælger vi en lokation, hvor I kan udfolde jer på bedste vis. Vi sørger for alt det praktiske med set-up, udstyr og koordinering, så I kan bruge al jeres tid og energi på at leve jer ind i aktiviteterne. Mulighederne er mange; det afgørende er, at I opdager nye sider af hinanden, og at samarbejdet er i fokus.

Masser af muligheder for variation

Sammen afstemmer vi retningen for de enkelte konkurrencer og gør plads til de overraskelsesmomenter, der på selve dagen giver jer den absolut bedste oplevelse. Har I prøvet CoastZone Challenge før, er der stadig mange muligheder for at kombinere nye øvelser og dyste igen. Her er 3 eksempler på øvelser:

Team Sudoku er god energi og højt humør. Oplev et sjovt kaos, når tallene i den klassiske sudoku er væk. Dem skal I finde på 9 forskellige poster, så hurtigt I kan.

Build On fremhæver samarbejdet på tværs af forskelligheder. Først skal I lande en fælles målsætning, der hverken er overambitiøs eller uambitiøs - dernæst påbegyndes byggeriet. Et godt resultat kræver tålmodighed, højde og stabilitet.

Wild Sling fylder teamkontoen med grin og point. Med en tremandsslynge skal I sende vandballoner afsted med stor præcision. Slyngen rækker op til 100 meter, men det øvrige team står klar til at gribe på bare 50 meter.

Tilvælg udfordringer til vands og i luften

Måske har I lyst til at udvide CoastZone Challenge med samarbejde og personlig udfordring på vandet eller i luften? Skal I være ved en sø, er det oplagt at overveje en øvelse i kajak. Har I mod på det, vil en højdeøvelse tilføre oplevelsen ekstra adrenalin. Her et par eksempler på tilvalg:

Dark Water er en teamoplevelse for alle sanser! To blinde kajakroere skal guides gennem en bane på vand af det øvrige team, som står på land. Samarbejde og succes bygger på tillid og klar kommunikation.

Trust Post er klatring med fokus på tillid. Imens teamet holder pælen, begiver klatreren sig opad. Pælen har ingen trin - kun huller med plads til stave, som klatreren hele tiden må flytte for at bygge nye trin til toppen.

Dyrk samarbejdet hvor som helst

CoastZone Challenge kan foregå, hvor end I ønsker det: Hos én af vores dygtige samarbejdspartnere, uden for jeres kontor, ved den lokale sø eller ved en smukt beliggende spejderhytte - eneste kriterier er grønne områder og plads til bevægelse udendørs. Vi sikrer, at øvelser og lokation matcher hinanden. 

Sikkerhed er vores 1. prioritet

Vi passer rigtig godt på jer. Fysisk og mentalt er jeres sikkerhed altid vores 1. prioritet. Det gør vi os umage med, at I kan se, høre og mærke.

Andre aktiviteter

Se hvad vi ellers har at byde på

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon