Kickstart samarbejdet

Med ambitionen om at give sine finanselever den bedst mulige opstart har PFA gennem fire år brugt CoastZone til at facilitere introforløb.

En stærk start

Ved seneste introdag var formålet dels at skabe oplevelser, som bragte de 6 nye elever tættere på hinanden, og dels at skabe forståelse for teamdynamikker, kommunikation, samarbejde, vidensdeling og målafklaring i teams. Dette skulle give eleverne et solidt fundament og en værktøjskasse at ty til i deres nye arbejdsliv. Martin Simon Jelgren fra PFA uddyber:

- Det er nemmere at samarbejde, når man har fælles oplevelser og erfaringer. At holdet har tillid til hinanden er en vigtig forudsætning for, at indlæring og udvikling kan finde sted. Både som individer og som team.

Bro mellem teori og praksis

Inden dagen havde de nye finanselever udfyldt DiSC-profiler, som skulle give dem større forståelse for sig selv i arbejdskonstellationer, foruden forståelse for kollegaers synspunkter og rationaler.

- Selve planlægningsfasen og programmet var præget af stor fleksibilitet og forståelse af, hvad vi ville opnå med dagen. Men en af de vigtigste grunde til, at vi er så begejstrede for forløbet, er specielt, hvordan facilitator greb de bolde, deltagerne spillede – specielt ved snakken om styrker og udviklingspunkter i forbindelse med DiSC-profilerne. Facilitator spurgte ind til og udfordrede deltagerne på deres holdninger på en måde, der satte tingene i meget spændende perspektiver. Perspektiver der er utrolig vigtige for, at vi kan udvikle os, men som er svære at få øje på i hverdagen, siger Martin Simon Jelgren.

Fordi vi som mennesker forstår og forankrer på et langt dybere plan gennem oplevelser, blev det teoretiske afsæt og diskussionen af profiler understøttet med praktiske teamøvelser. Aktiv læring blev dermed brugt til at øge elevernes evne til at bruge den nye viden i praksis tilbage i hverdagen. Martin Simon Jelgren fortæller:

- Koblingen mellem formiddagens teori og eftermiddagens øvelser var fænomenal. Eleverne skulle lige ”varmes op”, men facilitator formåede at skabe en tryg atmosfære i løbet af den første times tid. Da vi gik i gang med de fysiske aktiviteter livede de virkelig op. De kom ud på dybere vand, som gjorde, at deres personlighed kom mere til udtryk end normalt. Kombineret med den teoretiske viden fra formiddagen, lærte de meget hurtigt, hvordan deres personligheder kommer i spil, når de skal samarbejde.

Godt samarbejde på rekordtid

Om effekten af introforløbet udtaler Martin Simon Jelgren:

- Dagen har virkelig kickstartet det gode samarbejde! Eleverne har fået en større gensidig respekt, forståelse og tillid til hinanden. Det betyder, at de er mere opmærksomme på hinanden, hjælper hinanden og tør give feedback i højere grad end før. Processen med at skabe et godt samarbejde er i den grad blevet speedet op.

Skal vi kickstarte jeres samarbejde?

Ove Rokkedal

Business Unit Manager, Teambuilding
Koblingen mellem formiddagens teori og eftermiddagens øvelser var fænomenal. Men det der gjorde det helt særligt, var konsulentens evne til at spørge ind til deltagernes opfattelse af deres egne profiler og hjælpe dem til at få et større perspektiv på sig selv. Dagen har virkelig kickstartet det gode samarbejde!

Martin Simon Jelgren

Kunderådgiver, PFA Pension

Læs også

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon