Historien om CoastZones start

Det lyder næsten som begyndelsen på et eventyr: To venner sad på en strand og spejdede ud over havet, mens de lagde planer om, hvordan de sammen skulle ”erobre verden”. De to venner var Brian Christiansen og Thomas Liebe, og sammen ville de skabe CoastZone som skulle være Danmarks største teambuildingvirksomhed.

Vision om at forny teambuilding

CoastZone blev grundlagt i 2004. Brian Christiansen havde forinden kørt kurser for navnefællen B.S. Christiansen i to år under overskriften SafariZone, Survival of the Fittest. Brian, der selv havde en baggrund i militæret, havde dog lyst til at bevæge sig væk fra den militaristiske tilgang til undervisning og udvikling af mennesker:

- I CoastZone skulle fokus være på at udvikle mennesker gennem succesoplevelser og give forståelsen for, at hvis man bruger hinandens færdigheder rigtigt samt hjælper og stiller krav til hinanden, så kan man nå meget mere. Vores vision var klar: Vi ville udvikle mennesker og dermed virksomheder, fortæller Brian.

Thomas skulle egentlig have været praktikant i SafariZone, men Brian spurgte, om han ikke hellere ville være med til at starte en ny spændende virksomhed – og det ville han! Så efter kun 14 dage som praktikant endte han som daglig leder og partner. Samtidig med at de sammen havde det sjovt og gjorde det, de godt kunne lide, skulle de arbejde med en ny måde at bruge teambuilding på. Thomas understreger, at ønsket var at gøre en forskel:

- Vi havde en stærk passion og indre flamme for at skabe nogle rammer og en stemning, hvor teams og individer fandt frem til den bedste udgave af sig selv for at blive endnu stærkere sammen, siger han.

Navn og logo med energi

De to stiftere er ofte blevet spurgt, hvorfor de har kaldt deres virksomhed CoastZone – et navn der ikke umiddelbart henleder tankerne på teambuilding.

- Navnet CoastZone blev i sin tid valgt for at distancere sig fra den militaristiske form for teambuilding, som lænede sig meget op af aktiviteter i skove. Og på kysten gik vi mange ture og planlagde, hvordan CoastZone skulle lykkes, og vi havde kontor lige på kysten i Øer Maritime Ferieby. Desuden er kysten magisk og et sted, man kommer, når man f.eks. har brug for at reflektere over noget, fortæller Brian, og Thomas tilføjer:

- Der er en særlig energi i zonen, hvor land og vand mødes. Ligesom mødet mellem de to elementer rummer en energi og magi, indeholder mødet mellem forskellige mennesker et potentiale med muligheden for at skabe succesoplevelser og en varig positiv forandring. Mange kloge og gode mennesker har gennem årene sagt, at vi skal beskrive vores værdier. Men hver gang vi begyndte eller prøvede manglede vi ord, eller det blev alt for langt. Så kogt helt ind og sagt med jysk ydmyghed og med en indre forpligtigelse er det at skabe magi mellem mennesker.

Kompasrosen i logoet symboliserer ønsket om at vise andre vejen ved at sætte den rigtige kurs. Den røde farve som er gennemgående i både påklædning og materiale fra CoastZone er også bevidst valgt helt fra starten, da den udstråler energi og vækker genkendelse – på den måde er det en farve, der forpligter.

Passion og sult

Hverken Brian eller Thomas er vi tvivl om, hvad der med deres øjne gør CoastZone til noget specielt: ”Det er vores team”.

- Vi har gennem årene ledt efter mennesker, som inderligt ønsker og brænder for at give andre en oplevelse. Dengang og i dag er vi en sammensætning af meget forskellige mennesker, og målet er og var at lede efter mulighederne i forskelligheder frem for det modsatte. Vores team besidder en passion og indre drivkraft – vi kalder det selv den røde ånd. Det er noget af det, som er svært at sætte ord på, men det er det, som kunder og kollegaer kan mærke, siger Thomas, og Brian supplerer.

- Jeg er overbevist om, at det, som gør CoastZone speciel, er, at vi fortsætter sultent efter vores mantra: At give mennesker og virksomheder succesoplevelser for, at de kan udvikle sig. Dette skaber en helt speciel ånd og dyb respekt for forskelligheder, som gør, at vi har et fantastisk dejligt og dedikeret team.

Læs også

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon