Mand i skjorte smiler til kameraet og i baggrunden er hans to kollegaer som er en del af det samme forløb med rekruttering og onboarding
Konsulent i blå skjorte står i et mødelokale og fortæller tilhørerne om CoastZones måde at arbejde på

Thomas Liebe

Senior Consultant
Thomas og Tobias førte os sikkert gennem dagen med nogle rigtig gode opgaver, der fik processen til at blive fri for facader med et super flot resultat. Gruppen er max motiveret til at følge op på dagen.

Allan Bo Christensen

Personalechef, Forsikringsakademiet

Få mere ud af jeres samarbejde

Hele landet
2 - 200 personer
Indendørs
8 timer
Året rundt
kr. 25.000,-
for 25 personer
pr. ekstra person kr. 720,-

Priser eksklusiv moms. Se priseksempel nedenfor.

Hvordan kan du og dit team gøre det bedre?

Rent fagligt kender I hinanden godt i dit team, vil du mene. I har styr på, hvem der kan hvad og hvem, der gør hvad. Når misforståelser og små konflikter opstår, finder I ret hurtigt tilbage til den vante rutine. På den måde er I et veletableret og velproducerende team. Men måske har rutinen brug for et servicetjek? Brug for nye øjne? For måske vender I tilbage til det kendte, fordi I mangler bedre alternativer? Alle teams kan udvikle sit potentiale - få mere ud af samarbejdet. Måske kommer ønsket om udvikling fra dig eller andre i dit team - måske kommer det fra ledelsen. Uanset afsæt og årsag er vi klar til at hjælpe jer med at skabe en positiv udvikling. 

Skab udvikling med aktiv heldagsworkshop

Udvikling og forandring er svært for mange. Derfor har vi sammensat et forløb, hvor vi arbejder med de forskellige holdninger, glæder og bekymringer, der knytter sig hertil. En meget naturlig reaktion på forandring er: 'Hvorfor - det fungerer jo!' Det rummer helt sikkert en vis sandhed, men bør ikke afholde jer fra at undersøge, om det er tid til at bryde med utidssvarende rutiner og uhensigtsmæssige vanemønstre. Gennem dette forløb hjælper vi jer med at møde modstand med nysgerrighed. Med at skabe forståelse for, hvorfor udvikling giver mening. Med at få alle op i båden. Vi giver jer et fælles sprog, der gør udviklingsprocessen overskuelig, og de enkelte skridt håndgribelige. Derfor; vil I gerne have mere ud af jeres nuværende samarbejde, så læs videre.

Flyt jer ved at veksle mellem teori og praksis

I dette forløb giver vi jer mulighed for konkret at afprøve, hvor jeres samspil fungerer godt, og hvor det vil være en god idé at gøre noget anderledes. Vi giver jer en dybere forståelse for jeres potentiale som team, og involverer jer i, hvorfor udvikling giver mening, hvad den kræver og hvor den kan føre jer hen. Forløbet bygger på High Performance Team tanken og experiential learning - altså en vekselvirkning mellem teori og praksis: 

Programforslag

08.30-08.35
Velkomst ved ledelsen: Hvorfor er I samlet og hvem er CoastZone?
08.35-08.45
Forløb ved CoastZone: Hvad skal der ske og hvilke forventninger har I til det?
08.45-09.15
Deltagerpræsentation med Visual Cards og dialog om at være til stede i nuet
09.15-11.00
Indlæg om High Performance Team tanken med refleksionsøvelser: Hvorfor giver udvikling mening?
11.00-11.30
Opsamling på læring
11.30-12.00
Inddeling i mindre teams og første praktiske teamøvelse fulgt af refleksion
12.00-12.45
Frokost
12.45-15.45
Op til 4 praktiske og målrettede teamøvelser fulgt af refleksion og med pause undervejs
15.45-16.30
Opsamling på læring og fokus på udviklingsområder for teamet og den enkelte

Hvad skal I gøre mere af og hvad skal I stoppe med?

Dagen igennem hjælper vi jer med at forstå sammenhængen mellem adfærd og effektivitet og opdage nye sider af den styrke, der ligger i jeres forskelligheder. Gennem en række udvalgte teamøvelser aktiverer vi alle kompetencer. I får større indsigt i jeres samspil, afprøver nye veje, træner samarbejdet og gør jer brugbare erfaringer. Vi hjælper jer med at definere et sæt fælles spilleregler og klarlægger hensigtsmæssig såvel som uhensigtsmæssig adfærd. Vi afrunder med konkrete fastholde- og udviklingspunkter, der med en aktiv indsats tager jeres resultater til næste niveau.  

Priseksempel

Ovenstående pris på kr. 25.000,- gælder det skitserede program på 8 timer op til 25 personer og kr. 720,- pr. ekstra person herover. Forløbet omfatter indledende rådgivning og forberedelse, faglige indlæg og udvalgte teamøvelser, refleksion og opsamling, udstyr og koordinering. Alle priser er eksklusiv moms og transporttillæg for teamkonsulent på kr. 1.000,-. I får naturligvis et skræddersyet oplæg, når vi har talt sammen.

Del jeres udviklingsproces op i mindre bidder

Ønsker I en mere langsigtet plan, der på et dybere niveau afspejler den proces, I står over for som team? Så vil vi som udgangspunkt anbefale et forløb bestående af flere sessioner hen over en nærmere afstemt periode. På den måde kan I mellem de enkelte workshops afprøve erfaringer og metoder i jeres egne rammer, evaluere og justere på indsatserne. Samtidig får I hjælp til at vurdere udfordringer løbende med den teamkonsulent, der rykker tæt på jer.

Vi hjælper også med

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon