Glade medarbejdere performer

Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde kræver, at I alle ved, hvilken værdi I tilfører fællesskabet, og at den enkeltes indsats er nødvendig for at nå de fælles mål. Vejen dertil er dedikeret fokus, hårdt arbejde og sårbarbaseret tillid, men resultatet berettiger på alle måder rejsen; et effektivt samarbejde, der giver jer ultimative konkurrencefordele i form samarbejde.

Skab arbejdsglæde og brug det positive gruppepres

Grundlaget for succes i alle organisationer er et godt arbejdsmiljø. Det kræver først og fremmest en bevidsthed om og en anerkendelse af, at alle i teamet er behøvet, fagligt og menneskeligt. Derpå kan tilliden og trygheden til at gå til hinanden udvikle sig. Når vi mærker vores kollegaers forventninger, mærker vi, at der er brug for os. Det skaber et miljø, hvor vi i langt højere grad leverer det, vi har aftalt og praktiserer fælles ansvarlighed for resultater og mål. Har vi omvendt ikke forventninger til hinanden, resulterer det i en følelse af, at vi er ubetydelige og ikke tilfører noget til fællesskabet. I sådan et miljø er arbejdsglæden svær at finde. Derfor giver det rigtig god mening at lære, hvordan det gode gruppepres udøves. 

Lær hvordan sårbarhed og sund konflikt styrker jer 

Vejen til et godt arbejdsmiljø kræver arbejde og indrømmelser fra alle parter. Det er ikke altid nemt at droppe stoltheden og give plads til sårbarhed på arbejdspladsen. Men det er nødvendigt for at skabe tillid og derigennem styrke samarbejdet. Med nære relationer på tværs i teamet, skabes der et trygt rum, hvor sunde konflikter kan udfolde sig og håndteres konstruktivt. Konflikter er nødvendige for at skabe udvikling og nå frem til de bedste løsninger. Selvom det ofte udfordrer os, og ordet konflikt for mange har en negativ klang, er de faglige meningsudvekslinger faktisk vejen til at øge kvaliteten i arbejdet - dét, som alle virksomheder stræber efter. Det handler om sund konfliktadfærd, og det kan vi hjælpe jer med at få.

Sådan arbejder vi med trivsel og arbejdsglæde

Når vi arbejder med trivsel og arbejdsglæde, arbejder vi i høj grad med accepten af at være forskellige og ansvaret for at tilføre fællesskabet noget forskelligt. I Danmark er vi ofte tynget af Janteloven, men for at skabe udvikling i jeres organisation er det vigtigt, at I alle tør stå ved, at I er eksperter på hvert jeres område. I CoastZone er High Performance Team tanken den filosofi, vi forfølger gennem vores forløb.

Vi tager afsæt i High Performance Team tanken

I bund og grund handler High Performance Team tanken om at skabe og udnytte synergi. Om at være nysgerrig på teamets faglige og menneskelige forskelligheder og forløse hinandens potentiale. Skabe et samarbejde, hvor de gode resultater leveres kontinuerligt - uden at udmatte teamet i kortere eller længere perioder. Fastholde effektivitet og hensigtsmæssig adfærd - også i udfordrende og foranderlige tider.

Læs mere om High Performance Team tanken og få eksempler på, hvad den kan gøre for jer.

The Five Behaviors of a Cohesive Team® skaber grobund for vækst

Et andet af de værktøjer vi bruger, når vi arbejder med trivsel og arbejdsglæde, er The Five Behaviors of a Cohesive Team®, der bygger videre på den teknologi, mange allerede kender fra profilværktøjet Everything DiSC®. Det er en unik læringsoplevelse, der hjælper både medarbejdere og ledere til at opdage, hvad der er nødvendigt for at opnå de ultimative fordele af samarbejde. Programmet giver jer indsigt i hinandens kompetencer, metoder og mønstre samt håndgribelige værktøjer til brug i dagligdagen. Det giver jer muligheden for at skabe et sammenhængende og effektivt team, hvor et godt arbejdsmiljø både er forudsætningen og betingelsen for udvikling og vækst.

Læs mere om The Five Behaviors of a Cohesive Team® og få eksempler på, hvad det kan gøre for jer.

Aktiv læring øger udbyttet af jeres investering

Vores tilgang til læring er praktisk, fordi handling ganske enkelt slår stærkere rødder end ord alene. Når I på tværs af forskelligheder oplever den gennemslagskraft, som samarbejde og bevidst teamadfærd har, skabes en langt dybere forankring, og udbyttet af jeres tid, indsats og investering øges markant. Når I tilmed rykker ud af jeres vante miljø, ser I helt nye sider af hinanden, hvilket gør det nemmere for alle at åbne op, vise sårbarhed og opbygge tilliden til den personlige og teammæssige udvikling.

Læs mere om aktiv læring og måden, vi skaber resultater på.

Effekt af korte og længere forløb

Ethvert udviklingsforløb starter med en identifikation af, hvor I befinder jer som team lige nu, og hvor I gerne vil arbejde jer hen. På baggrund af jeres ambition, situation og budget finder vi ud af, om vi skal mødes 4 timer en formiddag, en hel dag eller flere dage. Ønsker I at gå i dybden med eksempelvis The Five Behaviors of a Cohesive Team®, skal I regne med 3-5 dage hen over 3-6 måneder. Det optimale er at arbejde med udvikling over længere tid, så I kan afprøve viden og værktøjer i hverdagen og drage erfaringer fra workshop til workshop.

Vi hjælper også med

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon