Play button

Niels Valcarengh Vangsø

Business Unit Manager, Consultancy
Jeg kunne meget tydeligt se og høre, at teamet bevidst eller ubevidst brugte de nye værktøjer i vores efterfølgende dialog og arbejde sammen. Jeg gik fra dagen med en god oplevelse, og den røde tråd igennem teori og praktiske øvelser, hvor deltagerne trak på deres ny-tillærte viden, gav mig tro på, at vi er på rette vej. Endnu en gang tak for gode og udbytterige dage.

Inger Dittmann

Oversygeplejerske, Lukashuset

En vedvarende effekt af personprofiler kræver aktiv træning

Mange virksomheder bruger profilværktøjer i større eller mindre grad. Dog gemmes og glemmes de gode indsigter og hensigter ofte i skrivebordsskuffen, og det er en skam! Vi tror på, at alle i et team kan bidrage positivt, og at personprofiler er et stærkt værktøj til at få det frem i hverdagen. Vi gør det nemt at bruge, og hjælper jer videre fra blot at vide til også at gøre. Gennem vores aktive træningsforløb sikrer vi, at læringen får en positiv og vedvarende effekt på jeres samarbejde. Kontakt os i dag og få en uforpligtende snak med én af vores teamkonsulenter om det optimale udviklingsforløb for dig og dit team.

Sæt udvikling af dit team og din forretning i farver og bevægelse

Hele landet
1 - 200 personer
Indendørs
8 timer
Året rundt
kr. 32.000,-
for 25 personer
pr. ekstra person kr. 1.000,-

Priser eksklusiv moms. Se detaljer i priseksempel nedenfor. 

Stærke resultater handler om stærke relationer

Succes som forretning afhænger i høj grad af succes blandt dine medarbejdere - om at have et hold af stærke profiler i tæt samspil. Vi ved godt, at vi som mennesker er forskellige. At vi ikke drives af eller trives med det samme. Men hvad gør vi egentlig, når vi på arbejdspladsen gerne vil skabe de bedste forudsætninger for samarbejdet og derigennem skabe flere og bedre resultater? Det handler først og fremmest om at forstå, hvad vi hver især kommer med, og hvordan vi bringer det positivt i spil i vores arbejdsfællesskaber. Her kan personprofiler gøre en stor forskel, fordi de via data afdækker vores personlige stil, styrker og svagheder. Personprofiler giver os et stærkt fundament for at skabe udvikling, der øger trivsel, innovation og produktivitet i virksomheden.

Insights Discovery® profilen er præcis og personlig 

Insights Discovery® er det ene af de to profilværktøjer, vi tilbyder i CoastZone. Insights Discovery® profilen er tilgængelig på over 40 sprog og er dermed det brand med den største, globale rækkevidde. Personprofilerne bygger på Jungs teori om det bevidste og ubevidste i vores psyke, og giver udover et meget præcist billede af vores styrker og svagheder, også et unikt indblik i de karaktertræk, vi almindeligvis er blinde over for i vores personlighed. De personlige indsigter og udviklingstiltag formidles i et letforståeligt sprog, som konsekvent underbygges af farver. Med fokus på at gøre udvikling til en naturlig del af hverdagen, er Insights Discovery® et særdeles stærkt profilvalg. Flere detaljer om Insights®, profilerne og de mange udviklingsmuligheder her.

Løs forretningsudfordringer med Insights®

En investering i Insights Discovery® profilen er en investering i jeres medarbejdere og forretning. Værktøjet har en stærk indflydelse på organisationens evne til blandt andet at håndtere:

  • Kommunikationsudfordringer og konflikter
  • Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere
  • Samarbejde på tværs af profiler, teams og afdelinger
  • Strukturelle og organisatoriske forandringer
  • Arbejdskultur og trivsel i virksomheden

Det er blot nogle af de forretningsmæssige udfordringer, vi som Insights® partner kan være med til at løse. I virkeligheden er mulighederne for skræddersyede løsninger og målrettede forløb uendelige. 

Havblå, ildrød, solgul og skovgrøn giver fælles fokus

Enkelheden og det visuelle udtryk kendetegner Insights Discovery® profilen. Den intuitive rapport visualiserer den personlige læringsrejse, og gør de konkrete udviklingsskridt overskuelige, overkommelige og meningsfulde for den enkelte profil. De 4 farver dækker over specifikke karaktertræk, som vi alle har i større eller mindre grad, og er gennemgående elementer i både profilrapporten og læringsforløbet. I hverdagen giver farverne dig og dine kollegaer et fælles sprog, som alle forstår.  

Aktiv træning af adfærd er afgørende i hverdagen

I CoastZone er aktiv læring vores grundform og forudsætning for at flytte mennesker. Det er vores erfaring, at viden skal trænes i praksis for at skabe forandring, og netop forandring er ønsket, når organisationer vælger at investere i personprofiler. Vi har fokus på dagligdagspraksis og træning af adfærd, og siden 2004 har vi bevist, at involvering med virkning på egen krop og lagring af egne erfaringer har afgørende betydning for, om nye indsigter får fodfæste i hverdagen og skaber den ønskede udvikling. Vekselvirkningen mellem teori og praktisk træning adskiller os fra andre, der tilbyder personprofiler.

Kom godt i gang med en aktiv workshop

Er det med personprofiler nyt for jer eller har I medarbejdere, der mangler en personprofil, er det første skridt før en aktiv workshop. Det sker digitalt via et personligt link, hvorefter medarbejderen modtager sin Insights Discovery® profilrapport. På workshoppen taler vi ind i profilernes generelle karaktertræk og i jeres profiler specifikt. Undervejs inddrager vi praktiske øvelser, der tydeliggør forskelle og giver jer erfaringer, I kan bygge videre på i hverdagen. Gennem hele forløbet har vi øje for jeres styrker og udviklingspunkter, og vi sørger for at fremhæve de adfærdsændringer, der vil styrke jeres arbejdsfællesskab mest. Vi gør det enkelt og trygt for alle at træde ud af komfortzonen og arbejde aktivt på baggrund af personprofilens data. 

Priseksempel

Ovenstående priseksempel på kr. 32.000,- gælder et heldagsprogram for op til 25 personer. Priseksemplet indbefatter indledende rådgivning og analyse, forberedelse ved teamkonsulent, en teoretisk gennemgang af Insights Discovery® profiltyperne, faglige indlæg og udvalgte øvelser, refleksion og opsamling, udstyr og forsikring under forløbet. Ønsker I Insights Discovery® profiler, er prisen kr. 1.850,- pr. profil inklusiv ubegrænset adgang til den online platform My Insights. Alle priser er eksklusiv moms og transporttillæg for teamkonsulent. Alle forløb skræddersys ud fra jeres konkrete behov, ønsker og mål.

Vælg den rette samarbejdspartner og profiltype

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de forskellige udbydere og profiltyper - med risiko for dyre fejlskud. Derfor opfordrer vi altid til, at I undersøger mulighederne grundigt. I CoastZone tilbyder vi profiler og forløb i partnerskab med Insights® og Everything DiSC®. Vores anbefalinger beror på en grundig analyse af jeres konkrete behov og indsigt i den udvikling, I gerne vil skabe. Vi vil selvfølgelig meget gerne være jeres guide på denne udviklingsrejse, men det vigtigste er, at I finder den samarbejdspartner, der er rigtig for jer. I jeres proces med at blive klogere på profiltyper, muligheder og samarbejdspartnere, vil vi gerne dele en væsentlig erfaring allerede nu: En personprofil ændrer ikke automatisk adfærd - det gør praktisk træning og en proaktiv indsats.

Måske har det din interesse

Vi hjælper dig på vej

Instagram icon
Linkedin icon
Youtube icon